Skole-hjem samarbejdet på Hadsten Skole er baseret på
- Et gensidigt tillidsforhold mellem skole og hjem
- En gensidig samarbejdsforpligtelse
- En gensidig forpligtende dialog mellem skole og hjem
Tillid:
Samarbejdet er baseret på et gensidigt tillidsforhold, hvor forældrene har forståelse for, at skolen/læreren har ansvaret for alle elever og skolen har forståelse for, at forældrenes interesse for skolen naturligt vil være interessen for eget barn og dets muligheder for at fungere i skolen som individ og som en del af et fælleskab.
Samarbejdsforpligtelse:
Samarbejdet forpligter til gensidig information for at sikre det enkelte barns optimale trivsel og indlæring.
Forældrerådene involveres i planlægning og indhold af forældremøder og arrangementer under hensyntagen til forældrenes ønsker og ressourcer.
Dialog:
Hadsten Skole orienterer jævnligt om klassens arbejde, undervisningens indhold og den enkeltes standpunkt, indsats samt trivsel.
Dette sker via:
- Elevplan, der udleveres 1 gang årligt på intra.
- Forældreintra (meddelelser, ugesedler, månedsbreve m.m.)
- Forældremøder
- Skole-hjemsamtaler (SFO inddrages i samtalerne i indskolingen)
- Evalueringsmateriale, testresultater og ved standpunktsbedømmelser.
Forældrene kontakter skolen (ledelsen, lærerne samt evt. skolebestyrelsen)
- Hvis der yderligere er behov for dialog og information.
- Ved bekymringer for eget barns trivsel og/eller indlæring.
Skolen kontakter forældrene
- Ved bekymringer om elevers trivsel, indlæring eller adfærd
- Hvis ledelsen/lærerne har ”alvorlige snakke” med elever.
- Hvis det er muligt informeres forældrene inden sådan en samtale.
Revideret af bestyrelsen januar 2016