Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældreråd

 

På Hadsten Skole opfordres alle klasser til at oprette et forældreråd.

Forældrerådet ses som den enkelte klasses forældrebestyrelse og som et bindeled til skolebestyrelsen.

Som alternativ til forældreråd kan man oprette ”ad hoc” grupper.

 

Formålet er i samarbejde med klassens lærere:

  • At skabe rammer for aktivitet og samarbejde omkring og i den enkelte klasse.

  • At være behjælpelig ved klassearrangementer.

  • At arbejde for at forældrekredsen inddrages i skolen.

  • At arbejde for at forældrekredsens ressourcer bruges til såvel praktiske som sociale formål i og omkring klassen.

  • At medvirke til at sikre et godt undervisningsmiljø for elever og lærere i klassen.

     

    Etablering af forældreråd:

  • Der vælges forældre til klassernes forældreråd en gang årligt (til første forældremøde i efteråret)
  • Opstilling som kandidat er frivillig.
  • Der vælges 4-5 forældre.
  • Klassens lærere kan inviteres til møder.

 

Etablering af ”ad hoc” grupper

  • Forældrene sættes i grupper – dvs. at flere forældre er aktive.
  • Ad hoc grupper kan opløses efter hvert arrangement

 

Forældrerådets/ ad hoc gruppers opgaver kan være:

  • At etablere en klassekasse og administrere denne.
  • At tage initiativer, der fremmer det sociale fællesskab i og omkring klassen.
  • At tage initiativer, der fremmer de fysiske rammer i og omkring klassen.
  • At arrangere udflugter, fester m.m. og være lærerne behjælpelige ved arrangementer.
  • At bringe aktuelle emner og generelle problemer i klassen/på årgangen til debat.
  • At skabe overblik over de ressourcer der ligger i forældrekredsen omkring klassen.
  • At tage kontakt til klassens kontaktperson fra skolebestyrelsen, når dette er relevant.
  • At deltage i fælles forældremøder

 

Revideret i skolebestyrelsen januar 2016